Et mord begået af religiøse årsager vil sandsynligvis også finde sted i Danmark. Det mener næsten 68 procent af danskerne, der erklærer sig enig i, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi ser religiøst motiverede mord i Danmark. Kun 13 procent tror ikke, det vil ske. Størst frygt hos DF Over 90 procent af Dansk Folkepartis vælgere er overbevist om, at Danmark vil opleve mord med religiøse motiver, men selv hos vælgere fra De Radikale, SF og Enhedslisten, forventer et klart flertal denne uhyggelige udvikling. Det fremgår af en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for netavisen Altinget. Målingen bygger på 893 repræsentativt udvalgte besvarelser. Muhammed-tegninger øger risiko Resultatet af meningsmålingen kommer ikke bag på justitsminister Lene Espersen (K): »Jeg vil bestemt ikke betegne det som usandsynligt, at noget sådant kan ske, særlig ikke efter krisen med Muhammed-tegningerne. Vores tradition med ytringsfrihed, hvor folk siger tingene åbent og frit i debatten, kan åbenbart virke provokerende på utrolig mange mennesker. Og det øger selvfølgelig risikoen for, at nogle folk gør noget, de ikke burde gøre«, siger Lene Espersen til Altinget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























