Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen forlader posten som formand for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Uffe Ellemann-Jensen har siddet på posten siden 2002, men har for et par måneder siden meddelt udenrigsminister Per Stig Møller (K), at han ikke ønsker at fortsætte, når den nuværende periode udløber til sommer. Han afviser dermed, at afgangen har nogen sammenhæng med den megen kritik, som Uffe Ellemann-Jensen har været udsat for i forbindelse med Muhammed-sagen, hvor han blandt andet har udtalt, at chefredaktøren for Jyllands-Posten, Carsten Juste, burde gå af. »Den kritik har ikke indflydelse på det overhovedet, og det er derfor, at jeg understreger, at brevet er sendt for et par måneder siden«, siger Uffe Ellemann-Jensen.
Uffe Ellemann stopper som formand
Lyt til artiklen