VK udskyder velfærdsreform efter Muhammed-sag

Regeringen har følt sig nødsaget til at udsætte velfærdsreformen på grund af Muhammed-sagen - Foto: Miriam Dalsgaard
Regeringen har følt sig nødsaget til at udsætte velfærdsreformen på grund af Muhammed-sagen - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Regeringen har besluttet at udskyde sit store velfærdsudspil på grund af urolighederne i kølvandet på Muhammed-tegningerne. Planen var ellers, at regeringens bud på velfærdsreformer skulle offentliggøres senest den 28. februar. Et spørgsmål om tid Men den internationale krise på grund af de 12 tegninger i Jyllands-Posten har nu fået regeringen til at udskyde offentliggørelsen af velfærdsudspillet mindst et par uger. »Det er simpelthen et spørgsmål om tid. I øjeblikket bruger hele regeringen alle døgnets 24 timer på at løse den her konflikt«, siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, til Politiken.dk. Større ting på spilEr du ikke bange for, at det vil blive opfattet som et knæfald for optøjerne i de muslimske lande? »Der er relativt større ting på spil i øjeblikket end en velfærdsreform. Jeg tror, mange danskere vil sætte pris på, at regeringen koncentrerer sig om at løse de nuværende problemer med ambassadeafbrændinger og storpolitisk krise«, siger Jens Rohde. Udskudt 14 dage I første omgang er offentliggørelsen af velfærdsreformen udskudt i cirka 14 dage, men der er endnu ikke sat en præcis dato på, oplyser Jens Rohde. Han understreger dog, at reformen på ingen måde er »lagt på is«. Trepartsforhandlinger om voksen-efteruddannelse er også udskudt og det samme gælder offentliggørelsen af Globaliseringsrådets initiativer. Regeringens udspil kommer i kølvandet på oplægget fra Velfærdskommissionen, der efter flere års arbejde i december sidste år fremlagde 43 konkrete forslag til forbedringer af velfærdssamfundet. Udspillet var genstand for heftig debat - blandt andet fordi det blev foreslået at ændre regeringens skattestop samt udfase den omdiskuterede efterløn over en årrække.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her