Anklage: Mor overværede sexmisbrug af døtre

I dette hus boede en 74-årig mand, som er dømt for at have deltaget i sexmisbruget af den dengang ti-årige pige - Foto: Miriam Dalsgaard
I dette hus boede en 74-årig mand, som er dømt for at have deltaget i sexmisbruget af den dengang ti-årige pige - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Politiet i Tønder sigter den 46-årige mor til to døtre for at have bidraget til og overværet faderens misbrug af døtrene på et tidspunkt, da de var syv og 10 år i familiens hjem i Løgumkloster. Nægter sig skyldig Kvinden nægter sig skyldig. Hun blev til formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Her blev sigtelsen oplæst, inden dørene blev lukket for offentligheden. Moderen sigtes for medvirken til eller forsøg på medvirken til samleje eller anden kønslig omgang med døtrene. Sigtes for overværelse af overgrebene Ifølge sigtelsen skal kvinden over for sin mindste datter - født i 1997 - på et tidspunkt i 2003 og frem til september 2004 have »bidraget til, overværet og været vidende om«, at faderen udsatte hende for anden kønslig omgang. I forhold til den ældste datter skal moderen i flere tilfælde have »aktivt bidraget til, tilskyndet til, overværet og været vidende om«, at ægtefællen enkelte gange forsøgte samleje med pigen samt adskillige gange havde »anden kønslig omgang« med hende. Stod frem på tv Så sent som mandag aften stod moderen frem i TV 2's kriminalmagasin 'Station 2' og bedyrede sin uskyld. Hun sagde blandt andet, at hun selv er et af ofrene i sagen. Tirsdag formiddag blev hun så anholdt. Ifølge Ekstra Bladet har kvinden igennem et stykke tid været sigtet i hemmelighed. Træ mænd er dømt Tre mænd er allerede blevet dømt og har netop fået straffene forhøjet betydeligt under ankesagen i Vestre Landsret. Yderligere ni personer sidder varetægtsfængslet - blandt dem pigens far, der har tilbudt mændene at være seksuelt sammen med datteren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her