Jyllands-Posten er klar til at samarbejde med en iransk avis og offentliggøre karikaturtegninger af den jødiske holocaust, som Teheran-avisen har udskrevet en konkurrence om. Det siger Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, til det amerikanske tv-selskab CNN. »Min avis forsøger at etablere en kontakt til den iranske avis, og vi vil bringe karikaturtegningerne den samme dag, som de offentliggør dem«, siger han ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press til CNN's American Morning. Den iranske avis har opfordret læserne til at indsende tegninger af holocaust for at afprøve Vestens grænser for ytringsfriheden. »Vil Vesten udvide ytringsfriheden til også at omfatte forbrydelser mod USA og Israel - eller et fænomen som holocaust? Eller er der kun tale om frihed til at fornærme religiøse helligdomme?«, spørger Hamshahri. Avisen har understreget, at opfordringen er en direkte reaktion på de danske tegninger af profeten Muhammed. Hverken Flemming Rose eller Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste har været tilgængelig for en kommentar. Amerikansk vrede Netop holocaust er et omdiskuteret fænomen i Iran, hvis præsident, Mahmoud Ahmedinejad, flere gange har kaldt holocaust for »en myte« samt krævet staten Israels ødelæggelse. Hamshahri ejes af Teheran kommune, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad tidligere var borgmester. Avisens konkurrence om Holocaust-tegningerne går i gang på mandag. Den amerikanske regering kalder konkurrencen »oprørende«, og den tyske regering fordømmer det og siger, at det fremprovokerer en konflikt. »Det bør gøre os meget bekymret, når ledelsen i et land bruger kulturkrig som magtinstrument«, siger en embedsmand i det tyske udenrigsministerium.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























