Ingen har noget at vinde ved konfrontation, pointerede udenrigsminister Per Stig Møller (K) på et pressemøde i eftermiddag i København. Mødet handlede om den anspændte situation i Mellemøsten, hvor også mange internationale medier var til stede. Per Stig Møller understregede, at den danske regering arbejder hårdt for at bevare tolerancen mellem mennesker og beklagede, at udviklingen i Syrien og Libanon efterhånden er lagt i »hænderne på ekstremister«. Ingen sanktioner Den danske udenrigsminister ser ikke umiddelbart sanktioner eller boykot som løsningen på krisen i Mellemøsten, der de seneste døgn især er eksaleret i Beirut og Damaskus. »Boykot er jo ikke et smart våben, da det rammer sagesløse og ødelægger hele det diplomatiske system, der har eksisteret i flere hundrede år«, sagde Per Stig Møller på mødet. Han opfordrer til, at man nu skal tale med hinanden i stedet for at straffe hinanden. Må genskabe fælles dialog Udenrigsministeren påpegede desuden, at alle nu har et ansvar for at genskabe fælles dialog, da ingen har interesse i at lade gaderne bestemme deres udenrigspolitik. Når dialogen er genetableret kan en mulig løsning på konflikten være en omrejsende dansk delegation i Mellemøsten, sagde Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























