Repræsentanter for de muslimske organisationer og Jyllands-Posten vil mandag eller tirsdag mødes for at forsøge at lave en fælles erklæring om Muhammed-tegningerne. Det var organisationernes talsmand, Ahmed Akkari, der under en debat på DR1 søndag aften kom med forslaget, og efter en tænkepause har Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste takket ja til at mødes og drøfte det. »Akkari er den tredje muslimske talsmand, som jeg skal mødes med. Og jeg vil gerne understrege, at vi fortsat er meget åbne overfor at tale om tingene og få en dialog«, siger Carsten Juste. Ikke undskyld Chefredaktøren vil ikke give et bud på, hvor sandsynligt det er, at de bliver enige om teksten til en fælles erklæring. Men han er klar til at acceptere, at den indeholder to ting. For det første skal de muslimske organisationer erklære, at de går ind for den danske udgave af ytringsfrihed. Og for det andet vil Jyllands-Posten undskylde - ikke at avisen har bragt tegningerne - men at de har krænket muslimerne. »Den formulering er præcist taget ud af vores erklæring på vores netavis, så man kan sige, at det måske er lidt unødvendigt. Men det er det åbenbart ikke for Akkari og hans fæller, for de kan bruge det til at sige 'se, nu er vi blevet enige'. Der er lidt politik i det, og det har jeg da forståelse for«, siger Carsten Juste. Ude af kontrol i Mellemøsten Han understreger samtidig, at han synes, at konflikten mellem avisen og de muslimske trossamfund i Danmark er »helt minimal«, og at det nu drejer sig om at få styr på situationen i udlandet. Men om den fælles erklæring vil betyde noget for krisen i udlandet er meget tvivlsomt. »Situationen i Mellemøsten er uden for enhver kontrol. Og jeg tror, ligesom eksperter også har udtalt i dag, at urolighederne efterhånden intet har med Jyllands-Postens tegninger at gøre. Der er lige pludselig en helt anden indenrigspolitisk dagsorden i de lande«, siger Carsten Juste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























