Århusianere mødte talstærkt frem til fredsdemonstration

Lyt til artiklen

Et par hundrede mennesker mødte i dag kl. 17 op foran Århus Rådhus til en fredsdemonstration. Med hinanden i hænderne gik forsamlingen en gang rundt om rådhuset, mens der blev råbt »vi vil fred«. Budskabet om demonstrationen var blevet spredt via sms-beskeder, og der var tilsyneladende ikke nogen arrangør. Efterfølgende var der flere, som stillede sig op foran rådhuset og talte til forsamlingen. Mod på en diplomatisk løsning En af talerne var den 20-årige studerende Jacob Østergaard. Han var bagefter glad for opbakningen til fredsdemonstrationen. »Det er vigtigt for mig at være med til at vise, at vi er mange, som vil en diplomatisk løsning. Og hvis det bliver spredt ud, er det det hele værd«. Ikke protest mod JP Den 55-årige folkeskolelærer Anne Lise Christensen forsøgte også at råbe forsamlingen op med sit budskab om øget forståelse. »Det her er ikke en protest mod Jyllands-Posten. Vi skal i stedet snakke fred og lære at forstå hinanden«, sagde hun blandt andet, mens tilhørerne kvitterede med klapsalver. Omkring klokken 18.45 var talerækken slut, og demonstrationen blev ophævet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her