Kontoret er beskedent, dets hersker er lille. Men håbet er stort og ambitionerne høje. Vi sidder omkring et lille bord. Vi er på første sal, anden dør på højre hånd og vi er i en af de mange gule murstensbygninger, der er ordnet i rækker og geledder på det område, der udgør Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Det er gråt derude, en typisk modløs, fugtig dansk januardag. Men på den anden side af bordet med kaffekopperne, dér stråler solen. Og optimismen. Og begejstringen. Forskningsprofessor Lone Gram chef og dagens vært og forsker Jesper Bartholin Bruhn taler med forventningsfuld varme. Og der er ikke noget at sige til det. For de er hovedpersonerne i et forskningsprojekt, et videnskabeligt drama, der hvis deres teorier og første positive undersøgelser bekræftes kan skabe forandringer i den 'bakteriologiske magtbalance'. »Når man siger bakterier, så er reaktionen næsten panisk for vi tænker straks på ting som salmonella og campylobacter«, siger Lone Gram. »Men de fleste bakterier er faktisk rare kammerater, for enten gør de noget godt, eller kan bringes til det. Og så bekriger de hinanden indbyrdes, og den situation kan udnyttes forskningsmæssigt«. Tilfældigt Amerikanske, tyske og danske forskere har mere eller mindre tilfældigt opdaget den bakteriegruppe, der nu kaldes Roseobacter. Og det er den, der er i centrum i det, der bliver de danske forskeres verdensomspændende projekt. Og som gør, at danskerne får et forskningsmæssigt forspring til konkurrenterne. »Det bliver temmelig spændende, det her. Typisk opererer man i lokalområdet og samler vandprøver ind i det nærliggende hav. Men i kraft af Galathea 3 kan vi nu komme verden rundt og få det helt store overblik over roseobacternes udbredelse og styrke«, siger Jesper Bartholin Bruhn. Det, der gør roseobact-bakterien interessant, er dens evne til at overleve. Den er, så at sige målt ud fra de sparsomme test, man har kunnet foretage indtil nu havenes ubesejrede verdensmester. Roseobacterne kan altså noget, andre bakterier ikke kan, ellers var man ikke i stand til at spore den i sine beslægtede former i forskellige oceaner. Og Galathea-ekspeditionen skal vise, om den tendens er holdbar. Forskerne har kun bakteriens fodspor , dens dna-aftryk, for den er aldrig taget op af havet levende, men når det sker, får man måske at gøre med en bakterier, der kan blive et stærkt kort i eksempelvis bekæmpelsen af stafylokokker og dårlige bakterier i fødevarer. »Vi skal ikke fange den på dybt vand, men i overfladen. Vi er sikre på, at alger udgør bakteriens madpakke«, siger Lone Gram der står i spidsen for det team af forskere og videnskabsfolk fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU, Bioneer og Københavns Universitet, der på skift skal være ombord på Galathea 3. Og som undervejs på jordomrejsen skal foretage forskellige laboratorieforsøg med de indsamlede bakterier. Bakteriekrig om bord »Vi vil have andre bakteriegrupper med om bord, som vi vil bekrige med roseobacterne for at afprøve og bekræfte vores teori om roseobachternes evne til at overleve. Og disse forsøg vil give os endnu et fingerpeg om, hvorvidt vi har fat i noget perspektivrigt eller ej hvad jeg dog tror, vi har. Men det store arbejde begynder først, når ekspeditionen er tilbage i København dér venter der os mindst tre års forskningsarbejde for at finde frem til den gode udnyttelse af bakterien. I den forbindelse skal det at have været ombord på Galathea tjene som inspiration og få os til at brænde for opgaven«, siger Lone Gram som sammen med Jesper Bartholin kaster den første spand i havet på Galathea 3 s indledende togtben fra København til Thorshavn på Færøerne. Lone Gram og Jesper Bartholin Bruhn føler sig nogenlunde sikre på, at roseobact-bakterien ikke er den eneste, man finder på ekspeditionen. »Vi kan ikke vide det, men der er en mulighed for at finde nye bakterier i havene. Vi skal dog passe på ikke at oversælge vores optimisme, det er farligt, for det skaber forventninger men vi mener, vi har noget have optimismen i«, lyder det på kontoret på første sal, vistnok tredje dør på højre hånd.