Ritt siger ja til moské-forslag

Ritt Bjerregaard bakker op om at bygge en moske i København. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Ritt Bjerregaard bakker op om at bygge en moske i København. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

En moské til muslimerne i Danmark er en god idé, mener Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S). »Jeg synes godt, kommunen kan støtte initiativet ved eksempelvis at pege på grunde, hvor moskeen kan bygges«, siger Ritt Bjerregaard til DR København. I dagens Politiken foreslår tidligere chefredaktør Herbert Pundik, at danskerne går sammen om at bygge en moské. Formålet er at tage brodden af den antidanske kampagne, som findes i dele af Mellemøsten efter Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. »Henvist til baghuse og kældre« Forslaget skal ikke gennemføres af det officielle Danmark, men komme fra folket, og finansieringen skal ske gennem indsamlinger, private fonde og private virksomheder, foreslår han. »I København er muslimerne stadigvæk henvist til lokaler i baghuse og kældre og nedlagte fabriksbygninger, i den henseende er København en af de mest underudviklede hovedstæder i Europa«, skriver Herbert Pundik i sin kommentar. 12 steder Det er ikke første gang, Københavns Kommune griber idéen om at bygge en moské. Københavns Kommune har i maj sidste år udpeget 12 steder, hvor der kunne bygges en moské. Men otte af de 12 grunde er ikke kommunens ejendom og to af kommunens egne områder, er der allerede lagt planer for. Klaus Bondam (R) krævede dengang, at embedsmændene gjorde arbejdet om.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her