Uklare meldinger fra Abu Laban

Abu Laban - Foto: Thomas Borberg
Abu Laban - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Støtter den danske organisation Islamisk Trossamfund de danske firmaer, eller støtter de den muslimske boykot? Lederen af organisationen, iman Abu Laban, har i løbet af de sidste par dage udtalt sig både til den ene og den anden side. Først beklagede han... Først sagde han ifølge Ritzau, at han var ked af de økonomiske sanktioner mod blandt andre Arla: »Vi er imod økonomisk boykot og beklager oprigtigt, at den her sag er kommet så vidt. Det var ikke vor hensigt, at Danmark skulle rammes af sådanne sanktioner«, sagde Abu Laban ifølge Ritzau i går. ...derefter støttede han en boykot Senere i går, på Al Jazeera, udtalte Abu Laban dog sin støtte til boykotten: »Hvis de muslimske lande beslutter sig for at boykotte, og hvis muslimske borgere følger, det er deres pligt at forsvare Profeten, så er det noget, vi kan glædes over«, lød det. Klip på Al Jazeera Klippet blev vist på TV-avisen, der oplyste, at Al Jazeera ville vise Abu Labans udtalelser en gang i time i løbet af natten. Sammen med dette klip ville de vise Fogh, der opfordrer til at undgå udtalelser, der kan skabe yderligere spænding. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Abu Laban. Abu Laban er leder for Islamisk Trossamfund, der blandt andet tog initiativ til at sende en delegation til en række muslimske lande for at fortælle om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her