SF-borgmester: Ja til Moské

Lyt til artiklen

Sæt alle kræfter i sving med at bygge en moské. Københavns børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er ikke i tvivl, om muslimerne i Danmark skal have deres egen moské i hovedstaden. Han har tidligere selv forslået det samme. Ingen egnede grunde »Min baggrund for at stille forslaget om en moské var i sin tid et ønske om at vise anerkendelse til de næsten 50.000 muslimer, der bor i hovedstadsområdet. Det hører efter min mening med til en moderne international metropol at sikre landets næststørste trosretning et værdigt og synligt samlingssted«, siger Bo Asmus Kjeldgaard gennem en pressemeddelelse. Forslaget blev vedtaget, men der en endnu ikke fundet egnede grunde til at bygge på. Dermed griber SF-borgmesteren sammen med Ritt Bjerregaard (S) bolden, som Politikens tidligere chefredaktør sendte i luften. Herbert Pundik foreslog i dagens Politiken, at danskere skulle samle penge ind til en moské for at lægge en dæmper på den antidanske kampagne i dele af Mellemøsten. Bo Asmus Kjeldgaard har nu taget kontakt til overborgmesteren og den ny miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (R) for at finde egnede grunde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her