»Jeg vil gerne takke vores muslimske venner for at kunne komme her på dagen for fredagsbønnen«. Sådan indledte udenrigsminister Per Stig Møller (K) sin tale til ambassadørerne i dag. »Jeg værdsætter virkelig de forsøg på at berolige folk, for eksempel som muftien i Jerusalem har gjort det«, sagde han. Falske rygter Per Stig Møller understregede, at der har floreret mange rygter i forbindelse med Muhammed-sagen, og at de er falske. Desuden nævnte udenrigsministeren de mange udviklingsprojekter fra danske side i den mellemøstlige verden, som han beskrev som et eksempel på det gode forhold mellem Danmark og Mellemøsten. Et forhold, som fastholdt, stadig vil være godt, når Muhammeds-sagen er drevet over. Mere dialog Men det kræver, at der gøres op med fordomme. På begge sider, skrev udenrigsministeren. »Den brede dialog mellem mennesker må føre til en bredere multikulturel forståelse og bidrage til at nedbryde fordomme og misforståelser, der indlysende fortsat eksisterer på begge sider af det, der burde være en fælles forståelse«. Se hele udenrigsministerens tale på Udenrigsministeriets hjemmeside Også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er til stede ved mødet og skal tale til ambassadørerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























