Fogh: Danskere bruger humor og satire

Lyt til artiklen

Ved dagens møde med de udenlandske ambassadører opridsede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sine forsøg på at udrede trådene i Muhammed-sagen. Han nævnte sit skriftlige svar til ambassadørerne, der i oktober ville mødes med statsministeren. Han nævnte sit erklæring sidste tirsdag, hvor han gjorde det klart, at han personligt ikke ville have bragt tegningerne. Og han nævnte det næsten halvtime-lange interview på arabisk tv, der blev sendt i fuld længde i går aftes. Den danske humor og satire Desuden forklarede Anders Fogh Rasmussen om danskernes forhold til ytringsfrihed: »Som I ambassadører har set, mens I har opholdt jer i Danmark, har ytringsfriheden brede rammer her. Vi bruger også humor og satire, især når det drejer sig om autoriteter. Og i vores debatkultur, anser vi humor og satire som en formildende måde at udtrykke sig på. Det er i hvert fald ikke en fornærmende måde at udtrykke sig på«, sagde han. Statsministeren udtrykte sin tilfredshed med Jyllands-Postens undskyldning over at have krænket muslimer, og understregede, at vejen frem måtte være mere dialog. Desuden udtrykte en bekymring for, hvordan sagen i værste fald kan udvikle sig: »Vi står over for et problem, der kan vokse til at blive et mere globalt problem. Tegningerne er blevet genoptrykt i flere aviser i Europa. Og hvis protesterne på gaden eskalerer yderligere, kan vi står over for uforudsigelige bagslag for de pågældende lande. Jeg tror derfor, det er i vores fælles interesse at falde ned og får afklaret denne sag«, slog han fast. Se hele Anders Fogh Rasmussens tale på Statsministeriets hjemmeside

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her