Jyderne har markant større risiko for at blive dræbt i trafikken end københavnerne. Det viser en opgørelse, Vejdirektoratet har lavet for Politiken. Værst i Viborg Den synliggør, hvor farligt det er for et amts indbyggere at færdes på vejene, og viser, at Viborg Amt har flest trafikdrab: 6,7 per 10.000 indbyggere fra 2000-2004. Københavns Amt har under en tredjedel, og Fyns og Frederiksborg Amt ligger også pænt. Efter Viborg kommer Ringkjøbing, Vejle, Storstrøms, Sønderjyllands og Vestsjællands amter. Samme amter topper statistikken over alvorligt kvæstede. Eksperterne er enige om hovedårsagen: »De mange lange, lige landeveje får folk til at køre hurtigere, og så går det galt i et kryds, eller når nogen kommer over i modsat vejbane«, siger Sven Krarup Nielsen, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Mange spiritusulykker Direktør Rene la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed peger på, at de pågældende amter også har mange spiritusulykker. Ifølge Danmarks Transportforskning kører unge med lavere uddannelser stærkere og mere hasarderet end unge med videregående uddannelser. Der er flere unge med lavere uddannelser i de farlige amter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























