Udenrigsminister Per Stig Møller er bekymret for de tiltagende protester fra Mellemøsten over Muhammed-tegningerne »Jeg er dybt bekymret over de seneste forlydender om overgreb mod Arla-medarbejdere og flagafbrændinger i den arabiske verden. Regeringen tager stærkt afstand fra disse handlinger. Jeg går ud fra, at regeringerne i området gør det samme«, udtaler Per Stig Møller i en pressemeddelelse. Tegninger på dagsorden Han er nu på vej til Bruxelles, hvor han skal mødes med de andre europæiske udenrigsministre, og den omfattende sag om Muhammed-tegningerne vil være på dagsordenen. »Jeg ser nu frem til drøftelsen i EU-kredsen i morgen. Regeringen vil i lyset af EU-drøftelsen overveje at tage yderligere internationale kontakter«, udtaler udenrigsministeren. Ændret rejsevejledning Som følge af weekendens eskalering af protester i Mellemøsten har Udenrigsministeriet besluttet at sende ekstra personale til ambassaden i Riyadh i Saudi Arabien, ligesom ministeriet har opdateret rejsevejledningerne for nogle mellemøstlige lande. Den ændrede vejledning gælder følgende lande:
Per Stig Møller er »dybt bekymret«
Lyt til artiklen