Pia K.: Islamisk Trossamfund skal slukke ilden

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard mener, Islamisk Trossamfund nu skal være med til at rydde op i Muhammed-sagen. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard mener, Islamisk Trossamfund nu skal være med til at rydde op i Muhammed-sagen. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er bange for, at tilkendegivelserne fra statsministeren og Jyllands-Posten ikke batter. »Begge forsøger at stoppe denne evige konflikt, der eskalerer fra time til time, men det ser ikke ud til, at det har hjulpet noget som helst«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. »Islamisk Trossamfund har tændt ilden« Hun mener, at Islamisk Trossamfund, Abu Laban og de 11 ambassadører, der har boet i Danmark i en årrække og ved, hvordan tingene forholder sig i Danmark, må forklare deres respektive lande, at de kommer altså ikke længere. »Den vestlige verden er anderledes end Mellemøsten. Det er Islamisk Trossamfund, der har tændt ilden. Det er dem, der skal slukke den«, siger Pia Kjærsgaard. Lang vej for renommé Ellers mener oppositionen, at Danmark er kommet et skridt i retning af at få bilagt krisen om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, efter at avisen har undskyldt, at muslimerne er blevet krænket, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) personligt har taget afstand fra dem. Men der er meget at gøre endnu for at genoprette Danmarks renommé i den muslimske verden og bringe den forbrugerboykot til ophør, der har ramt især mejerikoncernen Arla hårdt, mener politikerne på begge sider af regeringen. Bakker regeringen op »Der er sagt nogle meget vigtige ting, men den diplomatiske offensiv skal fortsætte. Det kræver en langvarig og vedvarende indsats - også fra Jyllands-Postens side«, siger Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet. »Situationen er meget alvorlig. Derfor er det meget nødvendigt, at vi står sammen i det politiske miljø på tværs af de normale ske. Vi må give opbakning til regeringen, så de kan bruge kræfterne på at løse krisen. Tiden er alt for alvorlig til dansk indenrigspolitik og forskellige drillerier«, tilføjer han. Vil have erklæring fra Fogh SF-formand Villy Søvndal opfordrer statsministeren til en officiel erklæring om, at Danmark uden forbehold respekterer andre menneskers religion, og til at mødes med de 11 muslimske landes ambassadører for at få dem til at videregive budskabet. Det vil være et tegn på respekt. »De skridt, statsministeren og Jyllands-Posten har taget, er en hjælp. Det er bare ufatteligt, at de ikke kunne gøre det for nogen tid siden«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her