Advokat Peter Hjørne er blevet tiltalt for at have videregivet fortrolige oplysninger. I den kommende retssag vil anklagemyndigheden ud over straf desuden kræve, at Peter Hjørne frakendes retten til at virke som advokat. Tidligere frifundet i lignende sag Københavns Byret skal behandle sagen over to dage i maj, men advokaten, der er kendt som forsvarer i en lang række straffesager, nægter sig skyldig. »Jeg er udsat for negativ opmærksomhed fra systemets side«, siger han. Så sent som sidste år blev Peter Hjørne frifundet i en næsten lignende sag - først af retten i Glostrup og dernæst af Østre Landsret. En stor hash-sag Den nye sag udspringer af Peter Hjørnes arbejde som beskikket forsvarer i en stor sag om hash. Han beskyldes for at have lækket oplysninger fra et lukket retsmøde. »Jeg har en hård kamp mod systemet foran mig, og sidste år blev jeg frifundet i to instanser for noget ligeså luftigt. Jeg synes ikke, at der er kød på sagen overhovedet, men i systemet vil de jo gerne af med mig«, siger Hjørne. Sat fra sag og genindsat På grund af den påståede lækage ønskede politiet advokaten afsat som forsvarer i hashsagen, og det ønske fulgte byretten. Imidlertid omgjorde Den Særlige Klageret denne afgørelse og genindsatte ham. Da en anden sigtet i samme hashsag senere bad om Peter Hjørne som forsvarer, strittede politiet igen imod, men både byretten og landsretten afviste politiets protester og lod ham beholde hvervet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce