Forskere: Afghanistan bliver farligere end Irakmissionen

De 260 danske soldater, der til foråret bliver sendt til det sydlige Afghanistan, skal ud på en langt mere risikabel færd end den mission, forsvaret er på i Irak. Det vurderer flere forskere umiddelbart før Folketingets endelige behandling af det udvidede danske militære engagement i Afghanistan. Farligere område »Sydafghanistan er et farligere område end Basra. I Irak er der tale om en nogenlunde udviklet samfundsstruktur. I Afghanistan har vi at gøre med et område, hvor det er meget vanskeligt at forstå, hvordan man skal operere i forhold til lokalbefolkningen. Man har ingen sikkerhed for, hvem de er loyale over for«, siger lektor Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet i Odense. Samme vurdering har lektor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der mener, at NATO generelt har en lidt for tilbagelænet holdning til, hvor farlig missionen er. De sydøstlige regioner har i årevis været domineret af den afghanske Taleban-milits og de al-Qaeda terrorister, der opererer i Afghanistans uvejsomme bjerge. Skrøbelig mission »I Irak har vi haft briter og amerikanere med, hvis det gik galt. I Afghanistan vil briterne også være der, men styrkerne vil være meget tyndt fordelt. Afghanistan er et kæmpe land, hvor man putter nogle soldater ind, der skal løse nogle ret farlige opgaver. Den mission er langt mere skrøbelig«, siger han. Siden sidste uges førstebehandling har SF og Enhedslisten med opbakning fra Socialdemokratiet arbejdet intenst på at få udskudt Folketingets endelige behandling, der skulle have fundet sted i dag. Presset førte i går til, at regeringen valgte at udsætte behandlingen af Afghanistanbidraget i en uge. »Vi har ment, at det mest praktiske var at behandle Afghanistan samme dag som forlængelsen af Irakmandatet. Men af hensyn til mindretallet har vi besluttet at skyde behandlingen af Afghanistanudvidelsen i en uge«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Ønsker udskydelse Afghanistanbidraget bliver bakket op af regeringspartierne, Socialdemokratiet, de radikale og Dansk Folkeparti. Men S har samtidig bakket op om at få udskudt behandlingen. »Det er en stor og en svær sag«, siger forsvarsordfører Per Kaalund (S). Udenrigsordfører Frank Aaen (Enh) peger blandt andet på, at det er uklart, hvilken rolle danske soldater skal spille i bekæmpelse af al-Quada-oprørere og i afbrænding af opiumvalmuemarker. »Udskydelsen skyldes uden tvivl, at regeringen er blevet bange for, at der vil blive meget offentlig polemik om, at de uden nogen form for argumenter ønsker at trumfe et beslutningsforslag igennem«, siger Frank Aaen. Andre lande overvejer indsats Forskningsmedarbejder Peter Dahl Thruelsen fra Forsvarsakademiet vurderer, at risikoen for de danske soldater vil afhænge af, hvor radikalt man går til værks over for opiumbønderne. »Majoriteten af de familier, der bor i området, er afhængige af opiumproduktion. I Basra er kun en lille del af befolkningen direkte involveret i modstanden«, siger han. Også i Storbritannien og Holland diskuterer de nationale parlamenter for tiden Afghanistanbidrag på livet løs. BBC rapporterede i går, at den britiske regering i dag vil beslutte en udvidelse af det britiske bidrag med 3.500 mand - mod i dag 850. I begyndelsen af februar afgør det hollandske parlament, om landet skal sende ekstra 1.200 til 1.400 mand til Afghanistan.