Mange københavnere må igen i dag kigge langt efter deres morgenbus. I går gjaldt det 12 linjer - i dag er hele 27 buslinjer indstillet på grund af fagligt møde for chaufførerne hos Ryvang på Østerbro og Connex i Vasbygade. Iskolde busser Chaufførerne er utilfredse med iskolde busser, hvor varmeanlægget ikke bliver repareret, og et garageanlæg, der er spejlglat og farligt for chaufførerne. »Flere chauffører er allerede faldet og har slået sig i garageanlægget, hvor de mener, Arriva ikke rydder for sne eller sætter ordentlig belysning op«, siger formand for Trafikfunktionærernes Fagforening, Bent Møller, til Københavns Radio. Busser igen i Køge Ifølge Københavns Radio holdt buschaufførerne fagligt møde klokken syv. Her blev det besluttet at indstille arbejdet helt frem til fredag morgen. »Selvfølgelig er det beklageligt over for kunderne, men når det handler om bussernes sikkerhed, så handler det også om passagerernes sikkerhed«, siger talsmand Peter Pedersen fra Connex Vasbygade. Arriva lover handling Efter et møde med chaufførerne onsdag eftermiddag lovede Arriva imidlertid at gøre noget ved sagen. Driftsdirektør hos Arriva, John Borchers, siger, at sneen vil blive ryddet, og at varmen i busserne vil blive forbedret, skriver Ritzau. I Køge har chaufførerne hos Connex genoptaget arbejdet på alle de 16 buslinjer, der stod stille onsdag. Kun en enkelt bus måtte blive i garage, fordi varmen ikke fungerede, oplyser chauffør-talsmand Ole Jensen til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce