Balladen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er næppe hovedårsagen til, at Saudi-Arabien nu har kaldt sin ambassadør i Danmark hjem til konsultationer, selv om det er styrets officielle begrundelse. Det mener Jørgen Bæk Simonsen, lektor og dr.phil. ved Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Vil afvæbne kritik Jørgen Bæk Simonsen, der er tidligere direktør for Det danske Institut i Damaskus og ekspert i mellemøstlige forhold, mener, at det primære formål med aktionen fra det saudiske styres side snarere har været at forsøge at rette fokus væk fra sig selv oven på pilgrimsulykken, der tidligere på måneden koste 362 mennesker livet. »En af måderne, hvorpå man kan afvæbne noget af den kritik, der har været fra flere sider af den manglende sikkerhed, er ved at rette skytset udad mod andre, der har gjort noget, som man mener er uhensigtsmæssigt«, siger Jørgen Bæk Simonsen. Saudi-Arabien har haft masser af tid Noget, der ifølge Jørgen Bæk Simonsen taler for hans teori, er, at det diplomatiske skridt fra Saudi-Arabien kommer længe efter, at hele Muhammed-sagen eskalerede i andre muslimske lande med vredesytringer mod Jyllands-Posten og mod den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Den saudiske regering har haft adskillige uger til at gøre det her, hvis man mente, at sagen var af en sådan beskaffenhed, at der skulle reageres. Det forhold, at det sker på så sent et tidspunkt, er efter min mening en klar tilkendegivelse af, at der er andre forhold, der har udløst, at man vælger at trække sin ambassadør hjem«. Andre lande beder om undskyldning Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten er efterhånden kendt over det meste af verden, og flere andre muslimske lande, herunder myndighederne i Jordan og grupperinger i Pakistan, har udtrykt misbilligelse og krævet en undskyldning fra Danmark. Udenrigsministeriet har nu bedt den danske ambassadør i Riyadh, Hans Klingenberg, om at få en orientering af de saudiske myndigheder. Nu er det en politisk sag Hans Klingenberg oplyser til Ritzau, at han snarest muligt vil tage kontakt til myndighederne. Han ønsker ikke at oplyse nærmere, hvad det danske udenrigsministerium har beordret ham om at sige til myndighederne. »Der er nu tale om en politisk sag, hvor kun udenrigsministeren udtaler sig«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























