K: Jyllands-Posten må beklage Muhammed-tegninger

Helge Adam Møller opfordrer Jyllands-Posten til at beklage Muhammed-tegningerne. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Helge Adam Møller opfordrer Jyllands-Posten til at beklage Muhammed-tegningerne. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

De konservative giver nu fuldtonet støtte til den opsigtsvækkende opsang fra Dansk Industri til Jyllands-Postens ledelse. Partiets gruppeformand, Helge Adam Møller (K), mener, at sagen har nået et så kritisk stade, at avisen i en ledende artikel og på forsiden bør beklage tegningerne over for den arabiske befolkning. »Vi kan konstatere, at millioner og atter millioner føler sig utrolig krænket og stødt på deres inderste følelser. Jyllands-Posten kunne godt sige, at man beklager, at man på denne måde helt utilsigtet er kommet til at støde disse mennesker«, siger Helge Adam Møller. Avis skal undskylde - ikke regeringen Han understreger, at sagen ikke har været vendt i folketingsgruppen. Gruppeformanden frygter, at tusinder af danske arbejdspladser kan stå på spil, og mener, at Jyllands-Posten i realiteten har bedre muligheder for at gyde olie på vandene end den danske regering. Den konservative holdning står i direkte modsætning til de altovervejende politiske reaktioner på Dansk Industris opsang til Jyllands-Posten. Pia K.: »Tåbeligt« Hverken partiformand Helle Thorning-Schmidt (S) eller udenrigsordfører Steen Gade (SF) vil blande sig i sagen, og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, kalder direkte DI's initiativ for fuldstændig tåbeligt. »Det er grotesk, at en erhvervsleder i den grad miskrediterer en avis, som udtrykker sine meninger«, siger Pia Kjærsgaard. SF: Fogh skal på banen På et møde fredag aften i Udenrigspolitisk Nævn slog venstrefløjen flere gange på, at sagen nu har nået nogle højder, hvor det er altafgørende, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bør gå ind i sagen med hele sin autoritet. SF's Steen Gade kræver, at statsministeren inden for 24 timer bør rykke ud med en markant melding om den danske regerings standpunkt i sagen. »Han kunne f.eks. give et længere interview med Al-Jazeera; der er masser af muligheder, og det bør gå hurtigt«, sagde Steen Gade efter nævnsmødet. Anders Fogh Rasmussen var ikke repræsenteret på mødet, hvor udenrigsminister Per Stig Møller (K) var den eneste fra regeringen. Saudisk regering ikke bag boykot Udenrigsministeren oplyste, at Saudi-Arabien fredag havde forklaret hjemkaldelsen af landets ambassadør med de omfattende »folkelige reaktioner« på Muhammedtegninger. Ministeren oplyste samtidig, at den saudiske regering tydeligt havde tilkendegivet, at den saudiske regering ikke står bag forbrugerboykotten. »Den saudiarabiske regering står ikke bag boykotten«, sagde Per Stig Møller. Per Stig vil glider af på Foghs ansvar Han ønskede ikke at svare klart på, om han set i bakspejlet mener, at statsministeren burde have taget et møde med de arabiske ambassadører, da de bad om det i efteråret. »Det er fuldstændig forhistorisk. Hvad skulle han have taget mødet om? Det, de ønskede, var, at han skulle sørge for, at loven ramte Jyllands-Posten. Det kan statsministeren ikke. Det forklarede han i et brev«, sagde Per Stig Møller. Er du enig i, at det kunne have forhindret optrapningen?

»Alle kan begive sig ud i kontrafaktisk historieskrivning. Der var ikke en sag, hvor statsministeren kunne gå ind«. Du ville ikke have taget mødet?

»Brevet viser jo klart, at man ville have, at regeringen skulle fælde dom over Jyllands-Posten«. Men ville du have håndteret det på samme måde?

»Det er jo fuldstændig teoretisk«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her