Det skulle have været en hyggelig udflugt til Stockholm. I stedet endte busturen for 50 personer i blodig tragedie på en svensk landevej. Otte personer mistede øjeblikkeligt livet, da bussen fredag skred ud i et sving nær Arboga, 100 kilometer vest for Stockholm. Bussen tumlede 150 meter ned ad en skrænt og landede på taget. En niende person sov senere ind på sygehuset i Orebro, hvor yderligere 26 mennesker er indlagt med svære kvæstelser. »Da vi kom frem, blev vi mødt af et syn, vi umuligt kunne forestille os. Flere personer var klemt ihjel, andre lå hulter til bulter«, siger Lars Johansson, indsatsleder for redningstjenesten, til Dagens Nyheter. 'Blod overalt' »Der var blod og grædende mennesker overalt«, fortæller øjenvidnet Ralf Nilsson til avisen Expressen. Han kørte lige bagved bussen, da ulykken indtraf. Efter at have ringet til alarmcentralen løb han ned mod busvraget. »Hjulene snurrede stadig, da jeg kom frem. Der var så meget gråd, folk hang fast i deres sikkerhedsseler. Der var blod overalt«. »Nogle var helt ligblege, døde. Når man forsøgte at få kontakt med dem, skete intet. Andre sad bare og græd stille«, siger Ralf Nilsson. Svært at identificere ofre Busulykken er den blodigste i Sverige i nyere tid. Og den svenske havarikommission er nu gået i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder. Ifølge Dagens Nyheter tyder intet dog på, at chaufføren overskred hastighedsbegrænsningen. Samtidig fortsætter det svære arbejde med at identificere de omkomne, hvoraf flere er ilde tilredt. Opklaringsarbejdet besværes af, at man ikke har fundet identifikationspapirer på flere af ofrene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























