Hun gav i sin afmagt lussinger og endefulde, men er på ingen måde skyld i de skader, der førte til hendes otte-årige drengs død for få dage siden. Det siger forsvareren for en colombiansk mor i København, der sidder i varetægtsfængsel for vold mod sin dreng. Advokat Lise Holten antyder, at drengen med sin »uhensigtsmæssige adfærd« selv påførte sig de alvorlige skader. Han blev fundet med skader over hele kroppen. Kommunen erkender medansvar Kriminalinspektør Ove Dahl fra drabsafdelingen i København har tidligere meddelt, at kvindens vold i sig selv ikke førte til drengens død, men han vil endnu ikke meddele en konklusion på retsmedicinernes arbejde for at fastslå dødsårsagen. »Vi mangler at få det på tryk. Det var en kombination af mange omstændigheder, selv om en enkelt hændelse må betegnes som den udløsende årsag«, siger han. Københavns Kommune erkendte mandag, at kommunen ikke har gjort sit arbejde godt nok i forhold moderen og hendes to børn. Kræver løsladelse Forsvareren vil kræve løsladelse, når fængslingsfristen udløber i næste uge. »Hun skal hjem til sit andet barn, som hun fungerer fint sammen med«, siger advokat Lise Holten. Ifølge hende var det aldrig kommet så vidt med den otte-årige dreng, hvis kommunen havde grebet ind tide. Det erkender også socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten. »Lamperne har blinket - og så burde der være grebet ind. Det har ikke været godt nok«, sagde han mandag. Lise Holten konkluderer ud fra en foreløbig retsmedicinsk rapport, at moderen »helt åbenlyst« ikke er skyld i drengens død. Havde ikke set sin mor i fem-seks år »Det var ikke hendes vold, men noget helt andet, der førte til hans død. Han udviklede en uhensigtsmæssig adfærd, da han kom til Danmark. Han havde ikke set sin mor i fem-seks år, men blev blot sat af hér og fik at vide: Her er hun, hende skal du elske, selv om han ikke anede, hvem hun var«, siger Lise Holten: »Det var ingen nem situation for hverken ham eller hende. Han gjorde modstand, og man kan godt forestille sig, at han i den situation påførte sig selv skader«, siger hun. Omdfattende afhøringer »Kommunen vidste, at drengen ville komme hertil, og at der tidligere havde været problemer. Det skulle den have forudset og fulgt op på. Der er ingen tvivl om, at det så aldrig var kommet så langt«, siger Lise Holten. Drabsafdelingen foretager i denne uge omfattende afhøringer af kvinden. Forsvareren vil kræve løsladelse, når fængslingsfristen udløber i næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























