Hjemmeværnets civile chef, Ulrik Kragh, afviser kritikken af, at politihjemmeværnet bliver brugt til at løse politiopgaver. Det er kommet frem, at politiet i Herning og Ringkøbing bruger soldater fra Hjemmeværnet til at vinke bilister ind til kontrol ved paragraf 77 eftersyn og spritrazziaer. SF: Det er dybt problematisk Folketingsmedlem Kristen Touborg, der er medlem af Folketingets retsudvalg for SF, mener, det er dybt problematisk, at hjemmeværnssoldater bruges til andet politiarbejde end trafikregulering, og han har bedt justitsminister Lene Espersen svare på kritikken. Kommitteret for Hjemmeværnet Ulrik Kragh, der tidligere har været forsvarsordfører for Venstre, afviser kritikken. »Vi støtter op om politiets arbejde, og det foregår under politiets ledelse«, siger Ulrik Kragh. Speciel uddannelse i politifunktioner Han bekræfter, at hjemmeværnssoldater er blevet sat til at vinke bilister ind til kontrol, men tilføjer, at det er politifolk, som laver selve myndighedsudøvelsen - det vil for eksempel sige kontrollerer kørekort og beder bilister blæse i alkoholmåler. »Men det er ikke korrekt, når det bliver påstået, at politihjemmeværnsfolkene ikke har nogen politimæssig uddannelse. Der er cirka 5000-6000 soldater i politihjemmeværnet, og de har fået speciel uddannelse i politifunktioner. De fleste kompagnier i politihjemmeværnet er ledet af politifolk, og den daglige uddannelse er derfor under tilsyn af politifolk«, siger Ulrik Kragh. Politiforbundet vil gribe ind Dansk Politiforbunds formand, Peter Ibsen, vil forsøge at få stoppet brugen af hjemmeværnsfolk til andet end trafikregulering. »Politihjemmeværnet er bemandet med frivillige, og når man kan bruge dem, så slipper politiet jo for at prioritere egne ressourcer«, siger Peter Ibsen til Berlingske Tidende. Ulrik Kragh mener, samarbejdet er til fordel for begge parter. »Der er tale om en win-win situation. Hjemmeværnet får trænet, så det er bedre rustet til en skarp situation, og politiet får frigivet folk til andet politiarbejde«, siger Ulrik Kragh. Hjemmeværnsmand mødte op med militærriffel Han beklager en episode, hvor en hjemmeværnsmand mødte op til bevogtning af et hus, hvor politiet var i gang med at undersøge en forbrydelse, medbringende sin militærriffel. »At en enkelt har misforstået noget, skal ikke komme alle de andre til skade. Hvis hjemmeværnsfolk skal have våben med på civilt terræn, er der tale om det, der hedder 'særlig hjælp', og det kræver forsvarsministerens bemyndigelse«, siger Ulrik Kragh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























