Prins Christian får en pony af regeringen

Lyt til artiklen

En pony med saddel og hovedtøj. Det er regeringens og Folketingets dåbsgave til kronsprinsparrets førstefødte. Ponyen, en hoppe, er en Welsh Mountain født i maj 2001, og den vil være rideklar, når den lille prins er tre-fire år. Hvor ponyen skal stå indtil da, er endnu ikke afgjort, skriver Ritzau. Usædvanlig gave Formanden for Folketinget, Christian Mejdahl (V), indrømmer, at der er tale om en lidt usædvanlig dåbsgave. »Men prinsens forældre er jo begge meget aktive inden for sport og har prøvet grænser af. Sådan vil den lille prins måske også blive, og en pony kan man både ride på, den kan trække en slæde, og så kan man blive gode venner med en pony. Derfor blev regeringen og Folketinget enig om, at det vil være en god dåbsgave«, siger Mejdahl (V) til Ritzau. Ritt: God PR for hovestaden Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) synes begivenheden i Christiansborg Slotskirke var smuk. »Det var meget yndigt pyntet med blomsterdekorationer. Begivenheden spiller en stor rolle for København, som bliver fremhævet, siger hun til TV2«. Overborgmesteren er også godt tilfreds med valget af navne. »Det var jo meget venteligt, at han skulle hedde Christian, men nu er der jo lidt flere at vælge imellem«, siger Ritt Bjerregaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her