Canadiske sælfangere, der i årevis er blevet beskrevet som inhumane og barbariske, fordi de slår sælunger ihjel med køller, har aflivet dem på den mest hensigtsmæssige måde. Det fastslår en canadisk forsker i en ph.d.-afhandling. Synspunktet støttes blandt andet af formanden for Det Dyreetiske Råd, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Bedre end riffelskud Pierre-Yves Daoust fra University of Prince Edward Island i Canada konkluderer i en afhandling, at kølleslag som drabsmetode for sæler er at foretrække frem for riffelskud, fordi risikoen for, at et såret dyr forsvinder og dør, er større, hvis den er skudt med en riffel. Hans og andres observationer på isen har vist, at mindre end to procent af dyrene ikke dør omgående efter kølleslag. Chefdyrlæge Carsten Grøndahl, Københavns Zoo, er enig i, at et slag for panden er en effektiv aflivningsmetode. Resultatet er en trykstigning i hovedet, og dyret mister omgående bevidstheden og mærker ingenting. »Fagligt er der ikke en finger at sætte på den aflivningsmetode. Sælen mærker ikke noget, men det kan gøre voldsomt ondt på dem, der ser det lille dyr, der spræller, mens blodet sprøjter ud«, siger Carsten Grøndahl. Den rigtige metode Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe, mener, at et slag for panden grundlæggende er den rigtige måde at aflive på, og undrer sig over, at ingen har sat spørgsmålstegn ved kritikken af den aflivningsmetode. »Men uanset om aflivningen sker med riffel eller kølle, skal det ske med omhu«, siger Peter Sandøe. Direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse erkender, at kølleslag kan være en effektiv aflivningsmetode, men siger, at mange sæler ikke aflives ordentligt og flås, mens de er ved bevidsthed. »Tre undersøgelser udført af dyrlæger har de seneste år vist, at gennemsnitligt 5,5 procent af sælungerne aflivet med køller formentlig har været ved bevidsthed under afblødning og flåning, mens der kan drages tvivl om, hvorvidt yderligere 16 procent af ungerne har været dybt bevidstløse under afblødningen og flåningen«, siger Ole Münster. Kritik af import Grønlands landsstyre besluttede i begyndelsen af januar, at det hjemmestyreejede selskab Great Greenland skal stoppe indkøb af sælskind i Canada. Beslutningen kom, efter at flere dyreværnsorganisationer kritiserede importen, fordi en del af de canadiske sæler slås ihjel med køller eller ishakker. Landsstyret traf beslutningen, selv om Great Greenlands direktør Michael Nielsen sagde, at selskabets produktion af sælskind var baseret på den traditionelle fangstmetode af sæler i Grønland, og at man ikke importerede kølledræbte sælskind fra Canada.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen




























