Influenza er langt farligere end fugleinfluenza

almindelig influenza er langt farligere end fugleinfluenza. Derfor skal vi huske vaccinen til især ældre mennesker. - Arkivfoto: Martin Lehmann
almindelig influenza er langt farligere end fugleinfluenza. Derfor skal vi huske vaccinen til især ældre mennesker. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Almindelig sæsoninfluenza er langt farligere end fugleinfluenza, skriver Ugeskrift for Læger. Bortset fra historiske pandemier som den spanske syge er det i dag almindelig sæsoninfluenza, der er den største sygdomsbyrde for mennesker. Flere end 1.000 dør i Danmark I 2005 blev 139 personer smittet med fugleinfluenza i verden. Heraf døde 71. Til sammenligning anslås det, at mellem 1.000 og 2.000 mennesker hvert år dør af almindelig influenza alene i Danmark. »Det drejer sig om ældre mennesker. Desuden er der en overdødelighed blandt folk, der har kroniske sygdomme i forvejen. Det er ikke raske, unge mennesker, der bliver ramt«, siger overlæge, dr.med. Kåre Mølbak fra Epidemiologisk Institut på Statens Serum Institut. Vi glemmer almindelig influenza I forhold til det meget store antal fugle, der er smittet med fugleinfluenza, er der tale om meget få sygdomstilfælde blandt mennesker. Det skyldes, at fugleinfluenza i dag primært er en trussel i forbindelse med erhvervsmæssigt fjerkræhold. Mens fokus er rettet mod spredningen af fugleinfluenza, understreger Kåre Mølbak, at det er vigtigt, at personer over 65 år bliver vaccineret mod almindelig influenza hvert eneste år. »Med det fokus, der er på fugleinfluenza, glemmer vi, at der er mange ældre mennesker, der dør af almindelig influenza«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her