Dansk Folkeparti giver partimedlemmer mundkurv på

DF's folketingsfolk får mundkurv på i spørgsmål om efterløn. Partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl (tv), er den eneste, der må udtale sig, viser en intern mail. - Arkivfoto: Anders Birch
DF's folketingsfolk får mundkurv på i spørgsmål om efterløn. Partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl (tv), er den eneste, der må udtale sig, viser en intern mail. - Arkivfoto: Anders Birch
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er den eneste i partiet, som må udtale sig om partiets nye opsigtsvækkende holdning til efterløn. 20 minutter før Thulesen Dahl gik på tv i fredags og fortalte, at partiet var klar til at udskyde efterlønsalderen fra 60 til 62 år og pensionsalderen fra 65 til 67 år, skrev han en intern mail, som Politiken er i besiddelse af: »Det er en konkret udmelding fra Dansk Folkeparti, som givet vil vække lidt opmærksomhed, både politisk, i medierne og med henvendelser til jer. I skal blot videresende alle journalistiske henvendelser, I måtte få, til mig«. Nævn ikke mit navn Og det har delvist virket. I hvert fald vil amtsformanden i Viborg ikke engang have sit navn i avisen. »Jeg vil gerne, at du ringer til Thulesen Dahl. Du skal i hvert fald ikke nævne mit navn«. Må jeg spørge, hvordan medlemmerne i Viborg har reageret på det opsigtsvækkende forslag?

»Nej, det må du ikke«. Hvorfor ikke?

»Nej, for det kører bedst, når det kører fra en person. Og du nævner ikke mit navn«, udtaler altså amtsformanden i Viborg. Kritisk amtsformand Kun Roskildes amtsformand udtaler sig kritisk. »Jeg håber, at det kun er et debatoplæg«, siger Helle Kellberg. Derimod er modet hos de lokale formænd langt større. De går - og det er usædvanligt i DF - op imod Thulesen Dahl og kalder den nye politik for utroværdig. »Det er overraskende, at man kommer med et ændret oplæg i og med, at man har udtalt, at man ikke vil pille ved efterlønnen«, siger formanden for Lyngby-Taarbæk, Carsten Aagaard. Formand Jens Laurits Petersen fra Rebild: »Mange har sat deres lid til Dansk Folkeparti, fordi de holder, hvad de lover - det løber vi fra«. Dårlig politik Politiken talte med Thulesen Dahl, før vi kendte til den interne mail, og det lykkedes ikke siden at få fat på ham. Til kritikken af kursændringen siger han: »Jeg deler opfattelsen af, at det bedste er ikke at ændre tilbagetrækningstidspunkterne. Det er jo det, som folk har indrettet sig på, så det ville være mest optimalt. Øvelsen er nu, hvordan vi i det taktiske spil på Christiansborg kommer tættest på den holdning«. Den taktiske begrundelse forstår formand Niels Clemmensen, Mariager Fjord, ikke: »Det er dårlig politik. Hvis man vil melde nyt ud om efterlønnen, bør man vente til næste valg - det er helt sikkert«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her