En otte-årig dreng blev i aftes tævet ihjel i en lejlighed på Karlslundevej 25 i Brønshøj i København, oplyser politiet. Politiet afhører moderen til den otte-årige og regner med at fremstille hende i grundlovsforhør med om varetægtsfængsling, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl, der er chef for drabsafdelingen i København. Han ønsker ikke derudover at gå i detaljer med, hvad der er sket i lejligheden. Død ved midnat Alarmcentralen fik et opkald 23.15. om, at et barn havde problemer med at trække vejret. Da ambulance og politi ankom til stedet, stod det med det samme klart, at den otte-årige havde været udsat for vold. Drengen blev bragt til Rigshospitalet, hvor han ifølge Ritzau blev erklæret død ved midnat. Moderen er anholdt Foruden den otte-årige opholdt hans mor og en tre-årig dreng sig i lejligheden. Den tre-årige blev overgivet til de sociale myndigheder, mens moderen blev anholdt.
Otte-årig tævet til døde
Lyt til artiklen