Regeringen vil indbringe Iran for Sikkerhedsrådet

Lyt til artiklen

Irans atomaktiviteter skal indbringes for FN's Sikkerhedsråd, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Iran genoptog den 9. januar en række atomaktiviteter. Det må give anledning til dyb bekymring i det internationale samfund og forstærker frygten for, at Iran forsøger at udvikle atomvåben«, sagde Anders Fogh i dag på sit ugentlige pressemøde på Christiansborg. Brud på resolutioner Fogh henviste bl.a. til, at Iran i sidste uge valgte at bryde FN's forseglinger på flere atomanlæg. »Det er i strid med flere beslutninger fra det internationale energiagentur. Som medlem af sikkerhedsrådet har Danmark medansvar for pres på Iran. Vores opfattelse er, at tiden er kommet til søge Sikkerhedsrådet inddraget i sagen«, sagde Fogh. Ret til atomkraft Fogh undveg på pressemødet flere gange at forholde sig til, om Iran i det hele taget har ret til at have en civil anvendelse af atomkraft. I stedet pegede han flere gange på det internationale samfunds frygt og bekymring over Irans holdning og attituder. »Der er utroligt meget snak og bortforklaring fra Irans side. Vi kan konstatere, at Irans beslutning om at genoptage visse atomaktiviteter er i lodret strid med forskellige resolutioner fra det internationale atomenergiagentur. Det er tilstrækkeligt til, at sagen kan bringes op i Sikkerhedsrådet. Det håber jeg, at der kan blive enighed om«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her