Moderen sigtet for drengs død

Lyt til artiklen

Politiet har valgt at sigte moderen til den otte-årige dreng, der døde i nat efter at være blevet tævet voldsomt. Sent mandag aften talte den 33-årige moder i telefon med en veninde, der opfordrede hende til at ringe 112. Da moderen ikke fulgte hendes opfordring, ringede veninden selv, hvorefter politi og ambulance ankom til stedet, oplyser vicekriminalinspektør Magnus Andresen. Hvad der er foregået forud for telefonsamtalen er endnu uvist. Politiet kan ikke afvise, at der har været andre i lejligheden. Voldsskader fremkaldte formentlig døden Retsmedicinere kæmper stadig for at fastlagge drengens dødsårsag, oplyser Københavns Politi. Alt peger dog på vold med døden til følge. »Han havde været udsat for vold, og der var skader på ham. Det er sandsynligvis de voldsskader, han havde, der har fremkaldt døden«, forklarer Magnus Andresen. Krav om varetægtsfængsling Drengen boede i Brønshøj sammen med sin mor og tre-årige lillebror. Lillebroderen er er nu overgivet til de sociale myndigheder. Moderen fremstilles nu i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, imens politiet efterforsker sagen. Kvinden, der har sydamerikansk baggrund, har boet i landet i længere tid. Drengen har været her tidligere på besøg, men er først for nylig kommet tilbage til Danmark for at bos hos moderen. Faren bor stadig i Sydamerika.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her