Styrelse: Ventegodt bør tilses af psykiater

Sundhedsstyrelsen vil have Søren Ventegodt til vurdering hos en psykiater - Foto: Peter Hove Olesen
Sundhedsstyrelsen vil have Søren Ventegodt til vurdering hos en psykiater - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Sundhedsstyrelsen vil have Søren Ventegodt undersøgt af en psykiater. Det fremgår af et brev fra styrelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Ritzau er i besiddelse af. Selv afviser Søren Ventegodt kravet. Han mener ikke, at der er grundlag for, at han skal vurderes af en psykiater. Ministeriets afgørelse Nu er det op til ministeriet at afgøre, hvad der skal ske i sagen. »Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at Søren Ventegodt skal undersøges af en speciallæge i psykiatri med henblik på stillingtagen til hans generelle egnethed til at virke som læge, skrev Sundhedsstyrelsen kort før jul i et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ventegodt: »Ikke fair« Dagen inden fratog styrelsen midlertidigt Søren Ventegodts lægelige autorisation. Selv mener Søren Ventegodt, at det ikke er en fair situation, som Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i. »De konkluderer, at jeg er i en »mangelfuld sjælstilstand«, men hvem ville ikke være lidt ude af balance, hvis man var blevet hængt ud tre dage i træk i Ekstra Bladet, spørger Søren Ventegodt. Han mener selv, at han er »fuldt egnet« til at fungere som læge. Samtidig er han skeptisk over, at Sundhedsstyrelsen vil have en traditionel psykiater til at undersøge ham. Flere personer må undersøge sagen I et brev fra Ventegodts advokat, Finn Altschuler, til Sundhedsstyrelsen, skriver advokaten, at »der må være sikkerhed for, at undersøgelsen udføres af en eller flere personer, der har kendskab til følelsesforløsende terapi, herunder samtale- og kropsterapi, og den eller de pågældende må naturligvis ikke have relationer til Rigshospitalets Afdeling O«. »Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at de, der er mine faglige modstandere, skal vurdere min egnethed til at fungere som læge. Det virker urimeligt, synes jeg«, uddyber Søren Ventegodt. Ikke repræsentative journaler Advokaten har tidligere rejst kritik af embedslægernes brug af de udleverede journaler, som Finn Altschuler ikke mener er repræsentative for Søren Ventegodts arbejde. De seks af journalerne vedrører ifølge advokaten behandling med såkaldt vaginal akupressur, én omhandlede en patient med kræft og én vedrørte behandling for smerter. Søren Ventegodt siger selv, at han har behandlet cirka 550 personer over tre et halvt år, hvoraf 20 har modtaget vaginal akupressur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her