Regeringen vil se på, om østarbejdere fra EU-landene forsinkes af dansk administrativt bureaukrati. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter et møde med sin tjekkiske kollega, premierminister Jiri Paroubek. Efterlyser ændringer På mødet efterlyste Paroubek ændringer i den danske aftale om østarbejdere, som Folketingets partier forhandler i øjeblikket. Han har inden mødet kritiseret, at Danmark og andre EU-lande er for restriktive overfor østarbejdere. Statsministeren lovede dansk imødekommenhed overfor Tjekkiet og andre nye EU-lande. »Vi må træffe en afgørelse inden den 1. maj i år. Det er vor klare hensigt, at systemet skal virke uhindret og effektivt«, sagde Fogh. Han understregede, at tjekkiske østarbejdere venter i gennemsnit godt to uger på at få en dansk arbejdstilladelse, men ville ikke udelukke, at enkelte østarbejdere måske venter i knap to måneder.
Fogh vil undersøge regler for østarbejdere
Lyt til artiklen