Ældre hjertepatient satte formentlig selv ild til sin dyne

Lyt til artiklen

Det var dramatisk, da der i nat blev slået alarm på Bispebjerg Hospital i København, hvor en indlagt hjertepatient på 70 år tilsyneladende havde sat ild til en dyne. Som altid ved en hospitalsalarm rykkede Københavns Brandvæsen ud med hele 10 køretøjer og 31 mand. Men de mange slukningskøretøjer kom aldrig i brug. Personalet på hospitalet havde nemlig selv fået bugt med ilden, inden brandfolkene nåede frem. Til observation for røgforgiftning To sygeplejersker, der havde brugt skumslukkerne, blev efterfølgende kørt til observation for lettere røgforgiftning. Og 16 alvorligt syge patienter blev evakueret for ikke at blive mere syge af røgen. Men ellers skete der ingen skade - heller ikke med den 70-årige, oplyser politiet i København. Han slap i øvrigt for at blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling for forsætlig ildspåsættelse. Formentlig har man ikke kunnet påvise, at han havde et »ondt fortsæt«, da han fik sat ild til sin dyne lidt efter midnat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her