Tvangsfiksering kan undgås gennem samtale

På den psykiatriske afdeling P2 i Middelfart måtte personalet 27 gange lægge psykisk syge patienter i bælte i første halvdel af 2004. Et år senere var det kun nødvendigt i fire tilfælde i samme periode. De patienter, der blev spændt fast, kom heller ikke til at ligge i bæltet i så lang tid. Den gennemsnitlige tid for bæltefikseringen blev nedsat fra 17 til 6 timer. Nedbringer brugen af tvang Det er et af de mest bemærkelsesværdige resultater af det nationale projekt, der blev sat i gang for snart tre år siden med det mål at begrænse brugen af tvang - og især bæltefikseringer - af psykisk syge mennesker. På 22 psykiatriske sengeafsnit i hele landet har personalet og ledelsen i samarbejde med de psykisk syge selv haft held til at nedbringe brugen af tvang. Hver fjerde afdeling halverer bælte-tid Resultaterne blev i dag gjort op på en konference på SAS Hotel i København: Hver fjerde afdeling har mere end halveret den tid, hvor patienter er i bælte. »Det viser, at det kan nytte at gøre en indsats, og at tvangen kan nedbringes«, sagde formanden for Amtsrådsforeningens social- og psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav, der bebudede, at arbejdet skal fortsætte. En række nye afdelinger skal i gang med at nedbringe tvangen efter samme metode. Og erfaringerne skal spredes til hele landet. »Vi satser på at sætte en anden runde i gang så hurtigt som muligt«, sagde Orla Hav. Løkke vil betale Han kunne glæde sig over, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på stedet gav tilsagn om at betale til det fortsatte arbejde. Det er nu ikke, fordi det har kostet mange penge at nedbringe tvangen. Projektet har kostet mindre end ti millioner kroner. Tvangen er nemlig først og fremmest nedbragt ved, at personalet har talt med patienterne og lyttet til dem. Når patienter er blevet indlagt, har personalet talt med dem om, hvordan man kan undgå tvang, og hvilken sport, musik, og beskæftigelse, de kunne lide. Hvis det alligevel blev nødvendigt at bæltefiksere, har de holdt øje med patienterne og forsøgt at få dem løsnet så hurtigt som muligt. Og efter tvangsindgrebet har de talt med patienterne om, hvad der gik galt, og hvordan det kan undgås. Knap så imponeret Formanden for foreningen Sind, der består af patienter og pårørende, var ikke så imponeret over resultaterne. »Man mener nu, at patienterne kan inddrages i behandlingen. Det troede jeg var noget, man vidste i forvejen, men det har været nyt for mange«, sagde Frede Budolfsen. Og når en afdeling har kunnet nedbringe tvangen med 90 procent, må det have været »helt forfærdeligt«. Sidegevinster Men Frede Bufolfsen så også flere sidegevinster: Personalet har lært, at det kan gavne at inddrage pårørende. Og det er blevet mere opmærksom på patienterne. De gode erfaringer har ført til, at sundhedsministeren vil skrive det ind i den nye psykiatrilov, at der skal overvågning af bæltefikserede patienter, og personalet skal have pligt til at tale med patienterne efter tvangsindgreb. »Det kan lade sig gøre at tage et opgør med gamle vaner«, siger ministeren. Både medarbejdere og personalet har oven i købet været glade for projektet og for at bruge 'gennembrudsmetoden', som man har hentet i Boston i USA. 93 procent vil anbefale metoden 93 procent af medarbejderne på de psykiatriske afdelinger vil anbefale den metode. Og alle lederne synes, at den kan anbefales til andre. »Det viser, at det var sliddet værd«, sagde afdelingschef Peter Rhode fra Århus Amt, der har ledet det nationale kvalitetsprojekt. Erfaringerne fra projektet har allerede bredt sig til andre afdelinger i Danmark. I november viste tal fra Sundhedsstyrelsen, at der samlet fra 2003 til 2004 skete et fald i antallet af bæltefikseringer fra 6.859 til 4.821.