Cyklen holder fedtet fra bagdelen

Selv om Danmark er tydeligt præget af den globale fedmeepidemi, hører vi sammen med Sverige, Norge og Holland faktisk til i den pæne ende af vægttabellen. Adskillige andre slår os med længder, både hvad angår børne- og voksenfedme. Og de nye tykke drenge i klassen kommer fra et område, hvor man mindst skulle vente det - Middelhavslandene. »Jeg sidder lige nu og kigger ud ad mit vindue, og der kan jeg se en hel masse mennesker på cykel. Hvor mange har du set cykle rundt i Athens gader ? Dér har du en af de væsentlige forklaringer«, siger formanden for Motions- og Ernæringsrådet, professor Bjørn Richelsen. Cyklen giver gode point Danskernes tilbøjelighed til at tage cyklen på arbejde eller spadsere til supermarkedet giver gode point på kalorietavlen. For hver eneste bevægelse, vi laver, giver ekstra forbrænding af energi og dermed mulighed for at begrænse vægtøgningen. Den slags føres der statistik over, og her toner Danmarks placering klart frem. Af et notat fra den internationale fedme task force, IOTF, fremgår det, at Finland, Tyskland, Grækenland, Cypern, Tjekkiet, Slovakiet og Malta nu alle har indhentet USA's andel af overvægtige voksne på 67 procent. Danmark ligger en del lavere med sine knap 55 procent. Tunge børn sydpå Fedme og overvægt grundlægges i barndommen, og her er trenden endnu mere tydelig: Sydeuropæerne tager mest på i vægt. IOTF's tal over udviklingen i Europa viser, at de syv tungeste lande på listen over overvægt blandt børn i alderen 7-11 år alle er Middelhavslande. Og skønt der tales meget om danske børns elendige motions- og kostvaner, er det bemærkelsesværdigt, at vi er nummer 20 blandt listens 21 lande. Altså næstlettest. Kun blandt de hollandske børn ses mindre overvægt og fedme. Kreta fedest Blandt børn i alderen 13-17 år er mønstret næsten det samme. Her falder det i øjnene, at Kreta, den græske ø der ofte fremhæves som et skoleeksempel på sunde, rustikke kostvaner med masser af fisk, magert kød, grønsager og olivenolie, har suverænt den højeste andel af fedme i Europa. Hvordan hænger det sammen? »Der er ikke noget galt med den såkaldte Middelhavskost. Sagen er bare den, at man i landene omkring Middelhavet er begyndt at spise mindre af denne sunde kost og mere af den amerikansk inspirerede fastfood. Det - kombineret med at man slet ikke bevæger sig nok - er formentlig baggrunden for den meget hurtige udvikling, vi har set i disse lande. Det er i hvert fald den forklaring, deres specialister selv fremhæver«, siger Bjørn Richelsen. Ikke kun kost og motion Professor Thorkild I.A. Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse, mener, at forklaringen på fedmeepidemien måske ikke skal søges alene på områder som kost og fysisk aktivitet. »Sådan er den udbredte opfattelse kloden rundt, men faktisk er der ikke ført klart bevis for denne sammenhæng. Vi ved reelt ikke, hvad det er, der går så galt, at vi bliver overvægtige i så stort et omfang som nu. Det mærkelige er nemlig, at der er kolossal forskel på hvor meget de enkelte grupper i et givet samfund er ramt af fedmeepidemien. Forskellene er så store, at det efter min opfattelse er umuligt alene at forklare dem med forhold som mad og motion«, siger Thorkild I.A. Sørensen. Vi har ikke set den afgørende årsag Thorkild I.A. Sørensen peger også på, at vægtudviklingen blandt danske værnepligtige fladede fuldstændigt ud i en periode på 20 år, hvor hele vores livsstil netop skulle have givet øget risiko for en vægtstigning. »Det og flere andre faktorer siger mig, at der måske er helt andre årsager til fedmeepidemien end dem, vi fokuserer på nu. Noget, vi slet ikke har fået rigtigt øje på. Det vil vi i de kommende år forske meget mere i«, siger Thorkild I.A. Sørensen.