V ignorerer K i sag om kunstig befrugtning

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussensikre enlige og lesbiske ret til lægehjælp ved kunstig befrugtning - Foto: Jens DreslingA!
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussensikre enlige og lesbiske ret til lægehjælp ved kunstig befrugtning - Foto: Jens DreslingA!
Lyt til artiklen

Trods års konservativ modstand mod at give enlige og lesbiske kvinder ret til at få lægehjælp til at blive kunstigt befrugtet, arbejder sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ufortrødent på at finde en smutvej til at få det med i forbindelse med fremsættelsen af et nyt lovforslag. Ministeren orienterede i går sundhedsordførerne fra de to regeringspartier om et foreløbigt lovudkast om kunstig befrugtning. Lesbiskes ret Forslaget er omfattende, men det springende punkt er spørgsmålet om de lesbiskes ret til at få bistand fra læger, når de får kunstig befrugtning. Dansk lovgivning skiller sig på dette punkt ud fra resten af verden ved at have et direkte forbud mod, at læger kan medvirke. Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen ønsker at få fjernet dette forbud. K er lodret imod Men de konservative er lodret imod, og sagen er politisk højspændt, da den om kort tid skal diskuteres i regeringens koordinationsudvalg. I den lovskitse, der blev præsenteret for sundhedsordførerne, lægges ikke op til at ophæve forbuddet, erfarer Politiken. Men i Sundhedsministeriet er der i de seneste uger tænkt kreativt for at få det med. Venstres medlem af Sundhedsudvalget, Preben Rudiengaard, oplyser, at det bl.a. er blevet debatteret at spørge Folketingets medlemmer enkeltvis for at få afkodet, om der vil være flertal for at fjerne forbuddet. Et forslag, han selv er tilhænger af. »Det vil være klogt at få loddet stemningen blandt Folketingets partier. Vi har tæsket rundt i det her i flere år, og nu må vi have en klaring på det«, siger Preben Rudiengaard. Ønsker opgør med loven Selv ønsker han et opgør med loven, som den er i dag. »Lesbiske og enlige kan jo adoptere i dag, hvorfor skal vi så blive ved med at opretholde et forbud for lægerne? Det, der jo ellers sker, er, at de lesbiske så går til en jordemoder eller mere tvetydige steder og får hjælp«, siger Preben Rudiengaard. Splittelse i V Også sundhedsordfører Jørgen Winther (V) går ind for at få ophævet forbuddet mod lægers medvirken, men også internt i Venstre er der splittelse. Bl.a. er Folketingets formand, Christian Mejdahl, en arg modstander mod at lempe lovgivningen på dette punkt. Mens Dansk Folkeparti er på linje med de konservative, er venstrefløjen med få undtagelser med på at give lægerne ret til at medvirke ved kunstig insemination. Løkke afviser rundspørge Af samme grund har regeringen stor interesse i at få en pejling af, hvor flertallet ligger i folketingssalen, men Lars Løkke Rasmussen afviser kategorisk at være på vej med en rundspørge til Folketingets medlemmer. »Det er en syg idé. Om der er et flertal eller ej for et forslag viser sig i folketingssalen - ikke ved at vi foretager en opinionsundersøgelse blandt medlemmerne«, siger Løkke Rasmussen. Lovforslaget ventes præsenteret i næste uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her