Stik mod den almindelige opfattelse har skattestoppet været dyrt for boligejerne.
Paradoksalt nok ville boligejerne være sluppet billigere, hvis det skatteloft, som Socialdemokraterne og de radikale lancerede i sidste valgperiode, havde eksisteret de seneste fem år. Betaler mere end i 2001
Trods skattestoppet betaler boligejerne 5,3 milliarder kroner - eller 22 procent - i boligskatter mere end i 2001, da Foghregeringen trådte til og indførte skattestoppet. Det skyldes først og fremmest stigende grundværdier.
S og R har kritiseret skattestoppet hårdt. De har i stedet lagt op til et såkaldt skatteloft, hvor boligskatterne blot skulle følge den almindelige prisudvikling. Skatteloft havde været bedre
Og med et skatteloft ville danske boligejere være sluppet med cirka halvt så store stigninger i boligskatterne som under skattestoppet. Priserne er nemlig blot steget godt 10 procent og lønningerne lidt mere.
»Det her regnestykke viser, at vi ikke er ude på at brandbeskatte boligejerne, som regeringen ellers har haft held til at skabe indtryk af«, siger Jens Peter Vernersen (S), der er medlem af Folketingets Skatteudvalg. S-forslag gavner rigeI har kritiseret regeringens skattestop for at være til gavn for de mest velhavende boligejere, men jeres eget skatteforslag gavner dem endnu mere?
»Der er ingen tvivl om, at de boligejere, som bor de steder, hvor der er de største prisstigninger, har en kæmpefordel, uanset hvilke modeller der bliver anvendt. Det kan vi kun komme til livs med en avancebeskatning på stigningerne. Og det har vi ikke nogen planer om«, siger Jens Peter Vernersen. Kritiseret for at være asocialt
Socialdemokraterne har de seneste fire år skarpt kritiseret skattestoppet for at være asocialt. Men partiet er i gang med at nærme sig filosofien bag regeringens skattestop. Det sker, i erkendelse af at deres eget skatteloft er svært at forklare - og når det samtidig ikke giver flere penge i de offentlige kasser, kan det være svært at blive ved med at kæmpe for det. Farvel til skatteloft
Det er medvirkende til, at partiet nu arbejder på et nyt skatteudspil. Det betyder et farvel til skatteloftet, som ville gavne villaejere i København, Århus og Trekantsområdet, der har oplevet de største stigninger i huspriserne, mere end regeringens skattestop.
Skatteminister Kristian Jensen (V) mener, at regnestykket udstiller Socialdemokraternes mangeårige kritik af skattestoppet for at forgylde velbeslåede boligejere.
»Det sætter Socialdemokraternes kritik i relief. Jeg er overrasket over, at Socialdemokraterne holder hånden over de absolut rigeste boligejere. Tager man skattestoppet som helhed, er det til gavn for alle befolkningsgrupper, uanset om man er boligejer eller lejer. Det gælder navnlig, når man tager skattestoppet på punktafgifter«, siger Kristian Jensen.
Han peger på, at hvis grønne afgifter, elafgifter, benzinafgifter og andre punktafgifter havde fulgt prisudviklingen, ville danskerne have betalt 5 milliarder kroner mere i punktafgifter i dag end for fem år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























