Fitnesscentre binder kunderne

Ikke acceptabelt. Det er konklusionen, som Forbrugerombudsmanden er nået frem til efter at have undersøgt en række fitnesscentres aftaler med kunderne. Han har nu i et brev indskærpet en række krav over for branchen. Skal tilbyde korte medlemsskaber I brevet, som forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har sendt til udvalgte motionscentre, påpeger han blandt andet, at der bør være andre muligheder end de lange medlemskaber, hvor man er bundet i op til 12 måneder, samt at der altid bør være mulighed for at betale kontant, selv om de fleste centre kræver, at løbende medlemskaber betales via PBS. Forbrugerombudsmanden anfører ligeledes, at kunderne bør kunne løses fra deres aftaler, hvis der sker større ændringer i åbningstider, udstyr eller hold. Og prisændringer skal varsles individuelt og ikke blot via opslag i motionscentrene. Kan ikke håndtere ændringer Høringsperioden, hvor fitnesscentrene har haft mulighed for at komme med indvendinger mod Forbrugerombudsmandens indskærpede krav, er netop udløbet. Politiken har søgt aktindsigt i de høringssvar, som Forbrugerombudsmanden har modtaget fra fitnesscentrene. Af svaret fra en af Danmarks største fitnesskæder S.A.T.S. fremgår det, at kæden er uenig i en lang række af Forbrugerombudsmandens krav, og at S.A.T.S. er bekymret for, at de ikke kan håndtere flere af de foreslåede ændringer i deres system. Undrer sig over kritik Det gælder blandt andet kravet om at varsle prisstigninger individuelt, muligheden for kontant betaling ved løbende medlemskaber, og at kunden skal kunne løses fra aftalen, hvis der sker større ændringer i åbningstider og lignende. Hos et andet af Danmarks største motionscentre Fitnessdk undrer man sig over kritikken: »Vi mener selv, at vi lever op til alle krav, så vores advokat har bedt Forbrugerombudsmanden præcisere, hvor han mener, vi skal lave noget om«, siger administrerende direktør Rasmus Ingerslev. Forbrugerrådet tilfreds I interesseorganisationen Forbrugerrådet er man yderst tilfreds med Forbrugerombudsmandens indskærpelse af, at der for eksempel bør være alternativer til de lange bindingsperioder: »Vi er kraftigt imod, at motionscentre opererer med bindingsperioder på helt op til 12 måneder. Det er et urimeligt aftalevilkår, og vi mener, at de bør gå over til en- og tremåneders perioder. Stavnsbåndet er altså ikke genindført i dansk ret«, siger jurist Sonny Kristoffersen. Men folk ved jo, hvad de skriver under på, når de melder sig ind, så er det ikke deres eget ansvar?

»Nej, for de ved ikke, hvad der er rimeligt. Derfor glæder det os, at Forbrugerombudsmanden er med til at klargøre, hvad der er rimeligt eller ej i branchen - blandt andet med hensyn til bindingsperioderne«, mener Sonny Kristoffersen. Kan komme ud Katrine de Neergaard, som er jurist hos Forbrugerombudsmanden, understreger, at bindingsperioderne på op til 12 måneder ikke er ulovlige, og at man som udgangspunkt er forpligtet til at betale, selv om man holder op med at træne, før perioden udløber. Hun forklarer dog, at man - hvis man mener, at man har en god indsigelse mod fortsat at skulle være bundet af medlemskabet - kan prøve at klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt ens fitnesscenter ikke vil løse en fra minimumsperioden. Her vil man ud fra en konkret vurdering tage stilling til, om forbrugeren kan opsige aftalen, inden den udløber. Følger op på nye krav »I Forbrugerklagenævnet har man faktisk set en lang række tilfælde, hvor folk har fået medhold i deres klagesager over bindingsperioder. Så praksis viser, at der er muligheder for at komme ud af en aftale, selv om bindingsperioden ikke er udløbet, blandt andet hvis forbrugerens arbejdsforhold har ændret sig, eller man er blevet syg, skadet eller gravid«, siger Katrine de Neergaard. Forbrugerombudsmanden vil efter et stykke tid følge op på, om fitnesscentrene har rettet sig efter de indskærpede krav.