Dansk Folkepartis kovending i holdningen til efterløn kan skabe grundlag for et bredt forlig om efterløn, mener Socialdemokratiet. »Ja, det tror jeg«, sagde Socialdemokratiets politiske ordfører, Lotte Bundsgaard, i dag, efter at Dansk Folkeparti fredag meddelte, at det opgiver sit hårdnakkede forsvar for efterlønnen og vil være med til at sætte efterlønsalderen op fra 60 år til 62 år. Vil sikre lang overgangsordning »Anders Fogh (V) har jo til gode at lave et bredt forlig på et afgørende samfundsområde«, siger hun og opfordrer statsministeren til at gøre det på efterlønsområdet. Dansk Folkeparti forsvarer sit pludselige kursskifte med, at der tegner sig et flertal uden om partiet for at ændre ordningen. Partiet vil sikre, at ordningen fortsætter med samme indhold, men med senere ikrafttræden og ønsker en lang overgangsordning.
Bredt forlig om senere efterløn er sandsynligt
Lyt til artiklen