Senere efterløn redder ikke velfærd

To år længere på arbejdsmarkedet giver ikke hænder nok til at sikre fremtidens velfærd. Det slår Velfærdskommissionen fast, efter Dansk Folkeparti med sit forslag om at hæve efterløns- og folkepensionsalderen med to år har tegnet skitsen til en bred politisk aftale om senere tilbagetrækning. Eksperter er ikke imponerede »Et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkeligt. Hvis efterlønnen blot hæves, har vi ikke haft den sidste diskussion«, siger Velfærdskommissionens formand, professor Torben M. Andersen. Heller ikke en anden af kommissionens medlemmer, professor Jørn Henrik Petersen, er imponeret over det politiske ambitionsniveau. »Det forslår jo som en skrædder i ...«, siger han og vil i øvrigt ikke indlade sig på en langvarig debat med politikerne. I stedet henviser han til kommissionens egne udregninger, som er godt gemt i en teknisk analyserapport. Her har Velfærdskommissionen beregnet, at en efterlønsalder på 62 år giver 30.000 flere på arbejdsmarkedet. Men kommissionens eget forslag om helt at afskaffe efterlønnen giver 120.000 ekstra sæt hænder. Et farvel til efterløn nødvendigt Selv om en del må ventes at gå på førtidspension, hvis efterlønnen forsvinder, vurderer kommissionen, at et totalt farvel til efterlønnen øger arbejdsstyrken med 100.000 mennesker. Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl lader sig ikke skræmme af disse beregninger: »En ændret tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal jo ikke løse hele velfærdsproblemet i fremtiden. Vores smertegrænse ligger ved, at vi nøjes med blot at skubbe tidspunktet for, hvornår du kan gå på henholdsvis efterløn og folkepension. Vi kan ikke leve med, at der ændres på indholdet, og på hvem der overhovedet kan få efterløn«. Renteudgifter ned Kristian Thulesen Dahl peger derefter på, at en velfærdsreform også skal indeholde fokus på at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, ligesom afdrag på gælden letter renteudgifterne for de kommende generationer. Både Venstre og Socialdemokraterne har med glæde taget imod Dansk Folkepartis overraskende melding, og de konservative er også positive - også selv om K gerne så betydelige ændringer på efterlønnens indhold. »Vi har ikke en aftale endnu, selv om Dansk Folkeparti er på banen. Men det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Et meget vigtigt skridt«, siger de konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller. VK-forslag kommer til at ligne DF Regeringen ventes at komme med sit forslag i slutningen af februar, og ifølge Politikens oplysninger kommer VK-udspillet til forveksling til at ligne forslaget fra Dansk Folkeparti. »Det vil komme bag på mig, hvis regeringen kommer med så klogt et forslag«, siger Kristian Thulesen Dahl med et så smørret grin, at det kan høres i telefonen. Foghs sonderinger Regeringen har da også med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen foretaget sonderinger for at se, hvor det mulige kompromis lå. Og der er ingen tvivl om, at forslaget om blot at flytte tidspunktet for efterløn passer statsministeren langt bedre end at begynde at tilegne efterlønnen til særlige, nedslidte grupper - som K gerne vil. At Socialdemokraterne, som var først på banen med sit forslag til begrænset efterløn, nu kommer til at stå med det mest indgribende forslag er samtidig en sidegevinst, som både regeringen og DF lever godt med.