Udviklingshæmmede har også ret til at få reagensglasbørn

Et cirkulære kunne ikke forhindre lille Marikka i at komme til verden. Ganske vist skal cirkulæret forhindre, at børn fødes direkte til tvangsfjernelse, men lægerne i Roskilde fulgte det ikke, da de hjalp til med at lave den lille pige. Og dermed handlede de fornuftigt og retssikkert. Det konkluderer cand.jur. og lektor i sundhedsret Mette Hartlev fra Københavns Universitet på baggrund af den konkrete sag om lille Marikka fra Roskilde. Tvangsfjernet lige efter fødsel Hun blev født i snestorm mellem jul og nytår, men straks tvangsfjernet af kommunen med den begrundelse, at hendes udviklingshæmmede mor og syge far, Naja og Steen Bech Nielsen, ikke magter hende. »Lægerne, som behandlede parret og kunstigt befrugtede moderen, er blevet skældt ud, fordi de ikke fulgte et cirkulære fra Sundhedsministeriet og afviste behandling. Men cirkulæret dur ikke, for det har ikke afsæt i en lov. Det ville formelt være en krænkelse af forældrenes retsstilling, hvis lægerne havde nægtet behandling«, siger Mette Hartlev, som efter mange år i Etisk Råd har både et juridisk og et etisk perspektiv på sagen. Hun slår fast, at indgreb over for borgerne skal have hjemmel i en lov, og det har cirkulæret fra 2000 ikke. Ydermere har det levet en skjult tilværelse, så hverken borgere eller læger har kunnet ane dets eksistens, påpeger Mette Hartlev. Ingen særlige vurderinger »Det er lidt meget at kræve, at cirkulæret skal følges, når det ikke er lagt ud på Retsinfo, hvor både borgere og læger kan orientere sig«, siger Hartlev og peger på, at politikerne i 1990'erne afviste at indføre særlige vurderinger af forældrenes evner forud for kunstig befrugtning. »Så meget mere forkert, at Sundhedsministeriet bare ud af den blå luft udsteder et cirkulære, som trækker i den modsatte retning«, siger hun. Den personlige frihed På baggrund af den ulykkelige sag fra Roskilde har sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovet at lukke enhver usikkerhed og skrive kravet om, at forældre skal vurderes forud behandling, ind i den kommende lov om kunstig befrugtning. Men set med juridiske og etiske øjne indebærer det også vanskeligheder. »Selv om en ens intuition siger, at sager som den fra Roskilde er ulykkelige, bryder det med den almindelige retsstilling. Vi har givet udviklingshæmmede personlig frihed - blandt andet til at få børn på almindelig vis. Jeg har store betænkeligheder ved at lovgive konkret imod, at de kan blive kunstigt befrugtede«, siger Mette Hartlev. I hvert fald er det nødvendigt at udbygge loven med helt klare kriterier for, hvornår man som forældre kan vente at blive vurderet nærmere af befrugtningslægerne, slår hun fast. Samtidig skal forældrene have mulighed for, at forældrene kan kommentere lægernes dom, og loven skal udstyres med ankemuligheder. Lægerne skal fremover vurdere »Det bliver noget af en bureaukratisk overbygning«, konstaterer Mette Hartlev tørt. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen erklærer sig lodret uenig i den juridiske vurdering af det nuværende cirkulære, men afviser at diskutere det indgående. »For nu skriver vi det ind i loven og gør det samtidig mere klart, at lægerne skal vurdere forældrene«, siger han, der ikke vil løfte sløret for den konkrete udformning. »Men naturligvis bygger vi den nødvendige retssikkerhed ind«, siger Lars Løkke Rasmussen kort. En anden knast i lovforslaget er diskussionen om at give læger ret til at kunstigt at lave børn på lesbiske par og enlige kvinder. »Det ville være en rigtig god idé at ligestille på dette område. Det minder om ulovlig diskrimination, at lesbiske og enlige ikke har samme rettigheder til at få hjælp til at få børn som alle andre«, siger Mette Hartlev.