Først tager de medicinen fra dem. Så beder de til Gud i tre døgn. Og så står den på faste, djævleuddrivelse og 12 måneder med daglig bibelundervisning. Missionærorganisationen Evangelist tager utraditionelle metoder i brug, når de på deres fem rehabiliteringscentre i Danmark behandler narkomaner og psykisk syge. »Medicin er kun en krykke« »Gud er den bedste behandler«, fastslår prædikant Christian Hedegaard, som er leder af Evangelist: »Medicin er ikke andet end en krykke, vi bygger karakterer med hjælp fra Gud«. Vil ikke have mennesket i centrum Den ultrakristne gruppe udspringer af pinsebevægelsen og er vokset eksplosivt siden stiftelsen i 2000. Christian Hedegaards ambition er 50 behandlingscentre over hele landet og ikke mindst et opgør med en sociallovgivning, der sætter mennesket i centrum frem for Gud: »Det offentlige system har jo den tro, at Gud ikke findes. Og så er det noget af et clash, når små, borgerlige humanister mener, at skizofrene ikke kan blive raske, og vi så helbreder dem«, siger Christian Hedegaard. Psykiater advarer Blandt Evangelists centre er Vildkildegaard ved Herning, som siden åbningen for tre år siden har behandlet 40 mandlige stofmisbrugere, og pigehjemmet Tabitas Hus i Gørløse, som huser 10 unge kvinder ad gangen. Mange tidligere beboere rejser i dag rundt og fortæller om, at de med hjælp fra Jesus og Evangelist har lagt skizofreni, anoreksi, depression eller misbrug bag sig. Men de kristne missionærers metoder skaber bekymring. Flere præster har advaret mod evangelisternes sjælefangst og Dansk Psykiatrisk Selskabs formand, Dorte Sestoft, advarer kraftigt mod at lægge sit helbred i Guds og evangelisternes hænder: »Man kan komme i en tilstand, hvor man skader sig selv eller andre. Det kan føles godt at stoppe med sin antipsykotiske medicin, fordi bivirkningerne hurtigt forsvinder. Men medicinens antipsykotiske effekt, der påvirker sindssygdommen, forsvinder kun langsomt. Og så kan man få tilbagefald efter flere måneder, hvor man ellers troede, at man var rask«. Fare for tilbagefald og selvmord Også mennesker, der pludseligt lægger antidepressiv medicin fra sig, kan risikere at få depressionen tilbage, i sidste ende med risiko for selvmord, siger overlæge i psykiatri Dorte Sestoft: »Overordnet påtager man sig et virkelig stort ansvar, hvis man uden faglig baggrund overtager behandlingen af syge mennesker. Ifølge lægeloven må man ikke tage syge i kur, hvis man ikke er uddannet til det. Selvfølgelig kan det åndelige give os et ståsted i livet, men jeg mener, at det er overtro at bruge Gud i stedet for normal behandling«. Sundhedsstyrelsen oplyser, at Evangelists aktiviteter ikke er i konflikt med loven. Kun hvis behandlingen påviseligt har skadelig virkning, kan lægelovens kvaksalveri-paragraf træde i kraft.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























