Spåkonerne- og mændene fra Instituttet for Fremtidsforskning har kigget i krystalkuglen og lavet en liste over ting, personer og begreber, der vil være væk om ti til femten år. Fremtidsforskerne kalder tingene på listen for zombier - levende døde - ting vi lever med i dag, men som måske vil være væk om nogle år. Væk med nøgler og pengesedler Væk er - ifølge forskerne - dvd´er, nøgler, armbåndsure og Nationalbanken. Der vil heller ikke længere være: Kassedamer, togkontrollører, postbude og piloter. Penge og punge vil formentlig også høre til fortiden. »Vi vil bruge færre og færre kontanter. Måske i en sådan grad at vil vælge helt at udfase pengesedler«, siger projektleder Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning til DR: »Et væsentligt argument for at afskaffe kontanterne kunne faktisk være, at det vil afskaffe sort arbejde. Hvis pengesedlerne forsvinder, og vi i stedet betaler over internettet eller andre steder, hvor betalingerne kan registreres, så skal vi være meget opfindsomme for at kunne afregne sort arbejde«. Ingen pølser Fremtidsforskerne tror heller ikke meget på pølsevognen efter nytåret 2016. Den tror pølsemand Mie Larsen fra pølsevognen ved Rundetårn i København dog ikke på og forklarer til DR: »Der bliver færre pølsevogne, men folk vil stadig have en pølse. Pølsevognen forsvinder ikke«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























