Statsadvokat: Politiet går fri i skudsag

Lyt til artiklen

Politiet handlede ret og rimeligt, da de i går affyrede to skud mod en psykisk syg mand. Det er den første vurdering fra Statsadvokaten fra Sjælland, som undersøger den tragiske sag, der kostede manden livet. Manden truede først en kvinde med en kniv, men flygtede, da politiet ankom. Senere da politiet fulgte efter ham, truede han også politiet med kniven, ligesom han adskillige gange skar i sig selv. Forvoldte sin egen død »Alt tyder på, at manden har forvoldt sin egen død. Han havde stukket sig selv både i underlivet, i brystet og i halsen. Politiet skød for at få ham til at stoppe med at gøre vold på sig selv,« forklarer Statsadvokaten for Sjælland Erik Merlung. Ifølge statsadvokatens oplysninger var manden død allerede ved ankomsten til Glostrup Amts Sygehus. »Ambulancen var tilkaldt, og manden kom på en ambulancebåre umiddelbart efter at være blevet skudt. Derfor er det mest sandsynlige, at manden er død af de læsioner, han selv påførte sig«. Psykisk syg i klemme i samfundet Statsadvokat Erik Merlung ved ikke, om manden var kendt af politiet, men han ved, at han var en genganger i det psykiatriske system. Sagen handler derfor i statsadvokatens øjne mere om en tragisk skæbne end om politiets brug af magt. »Uden jeg kan sige noget endeligt, ligner sagen endnu en sag om psykisk syge, der forvolder ulykker - ofte også på sig selv. Den kan blive endnu en i rækken om, hvad vi gør ved psykisk syge i vores samfund«, siger Erik Merlung. I dag bliver centrale politifolk afhørt om hændelsesforløbet, og den afdøde bliver obduceret for at fastslå dødsårsagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her