Det syvende og sidste borgermøde om politireformen viste i dag justitsminister Lene Espersen (K) fra en imødekommende side. Omkring 200 mennesker i Roskilde Kongrescenter kunne høre ministeren uddele roser til alle spørgsmål. Selv spørgsmål fra lokale dommere, politimestre og advokater blev modtaget med åbne arme. Hård i tonen sidste uge »Det er et sundhedstegn, at folk inde fra systemet stiller kritiske og relevante spørgsmål«, sagde Lene Espersen. Under sidste uges borgermøder i Fyn og Jylland var justitsministeren anderledes hård i tonen, når hun f.eks. fastslog, at 'sognerådspolitik' prellede af på hende. Hvis politireformen bliver gennemført i den nuværende udgave, vil der fremover blive 12 politikredse og 22 retskredse i Danmark.
Espersen roser kritik af politereform
Lyt til artiklen