EU's ministerråd og EU-Parlamentet gik ikke for vidt, da EU indførte regler om, at flypassagerer skal have kompensation, når deres flyafgang forsinkes eller helt aflyses. Det har EF-Domstolen afgjort, og dermed har luftfartsselskaberne lidt nederlag i deres forsøg på at vinde gehør for, at EU-reglerne er i strid med Montreal-konventionen fra 1999, der regulerer luftfartens ansvar for skader. Krav på mad og drikke EU-reglerne betyder, at passagerer har krav på at få pengene tilbage eller en billet til en anden rute til destinationen, hvis et fly bliver aflyst. De har desuden krav på at få mad og drikke, gratis telefon og - efter omstændighederne - gratis overnatning. Desuden skal passagerer have mad og drikke, gratis telefon og eventuelt hotel betalt, hvis flyafgange forsinkes, samt pengene tilbage, hvis forsinkelsen er fem timer eller mere. Reglerne er ikke i strid med konventionen, og de er heller ikke ude af proportioner med de ulemper, passagererne udsættes for. Generne er også ens for passagerne, uanset om de har købt dyre flybilletter eller rejser med lavprisselskaber. Derfor skal lavprisselskaberne ikke slippe billigere, fastslår domstolen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























