»Der er ikke behov for yderligere støtteforanstaltninger. Så kort lyder afgørelsen fra Ankestyrelsen i sagen fra Stubbekøbing, hvor en far er sigtet af politiet for seksuelt misbrug af sin datter. Stubbekøbing Kommune har gennem hele forløbet afvist at fjerne pigen fra familien, da kommunen vurderer, at der ikke er hold i sagen. Velfungerende og populær Ankestyrelsen, der skal kontrollere kommunerne, gik af egen drift ind i sagen i december, men har nu vurderet, at der ikke er behov for at gøre mere fra kommunens side. Ifølge DR Regionalen i Næstved baserer styrelsen blandt andet sin afgørelse på udtalelser fra pigens skole og fritidsordning, hvoraf det fremgår, at hun er velfungerende og populær. Formanden for Socialudvalget i Stubbekøbing Kommune, Benny Trillingsgaard, er lettet og håber, at familien nu kan få fred. Politiet opretholder sigtelsen mod faderen.
Ankestyrelse går ikke ind i sag om incest-anklage
Lyt til artiklen