EU-Kommissionen vedtog i dag en gradvis genopretningsplan for tunger og rødspætter i Nordsøen. Det berører fiskere i Belgien, Danmark, Holland, Storbritannien og Tyskland, sagde en talskvinde for fiskerikommissær Joe Borg. Det er særligt det skadelige bomtrawlfiskeri, som på grund af bifangster er skyld i, at de to bestande ifølge biologer er truet. Kvoter skal sænkes Borgs plan er derfor at sænke dødeligheden blandt tunger og rødspætter med 10 procent om året. Det kan ske ved at sænke kvoter, begrænse antallet af såkaldte havdage og indføre mere kontrol. Det vil ikke nødvendigvis kun gå ud over bomtrawl, som i de danske dele af Nordsøen bruges særligt af hollændere og belgiere.
EU vil begrænse fiskeri af tunge og rødspætter i Nordsøen
Lyt til artiklen